Ikke muligt at ansøge
Tilsagn om tilskud gives til SOSU-skoler efter en objektiv fordelingsnøgle. SOSU-skolerne skal tilkendegive deres ønske om at modtage tilskud fra puljen senest 25. oktober 2024 og indsende projektbeskrivelse og budget senest 15. november 2024.
Formål
Ufaglærte skal i fremtiden kunne arbejde i ældreplejen eller sundhedsvæsenet samtidig med, at de tager en uddannelse til social- og sundhedshjælper i mindre dele. Det kan ske via pakker af AMU-kurser, der sikrer en mere fleksibel vej til at tage en social- og sundhedshjælperuddannelse.
Midlerne fra puljen skal derfor anvendes til skolernes håndholdte opsøgende indsats over for kommuner og eventuelt private arbejdsgivere, så skolerne kan planlægge og tilrettelægge AMU-pakker og eventuelt supplerende almene forløb for ufaglærte SOSU-arbejdere. Formålet med indsatsen er, at afholdelse af forløb for SOSU-skolerne og deltagelse i forløb for medarbejderne i kommuner og eventuelt hos private arbejdsgivere sker så let og fleksibelt som muligt.
Hvem får tilskud?
Tilsagn om tilskud gives til SOSU-skolerne efter en fordelingsmodel, som fremgår af Vejledning om pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027).
Midler til fordeling
Midler til fordeling til SOSU-skolerne udgør 27,6 millioner kroner i alt fordelt med 6,79 millioner kroner i 2024, 6,93 millioner kroner i 2025, 6,86 millioner kroner i 2026 og 6,93 millioner kroner i 2027 (alle beløb i 2024-niveau).
Læs mere
- Vejledning om pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027) (pdf)
- Tilkendegivelsesblanket: Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027) (skabelon) (docx)
- Projektbeskrivelse: Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027) (skabelon) (docx)
- Budget- og regnskabsskema: Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027) (skabelon) (xlsx)
Materiale til afrapportering
SOSU-skolerne skal bruge følgende skabeloner til afrapportering:
Statusrapport: Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027)
Slutrapport: Pulje til skræddersyede forløb på SOSU-skoler (2024-2027)
Regnskabsskema: Tilskudsmodtager skal anvende samme skema, som er anvendt til udarbejdelse af budgettet (skabelonen ligger under ”Læs mere”)
Skabeloner for status- og slutrapport vil blive sendt til SOSU-skolerne med bevillingsbreve ved den endelige tildeling af tilskud fra puljen i december 2024.