Spørgsmål og svar

Reglerne for elevfordeling omfatter ansøgere til almengymnasiale uddannelser (stx og hf) og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). Det omfatter dog ikke ansøgere til private gymnasier. 

Reglerne omfatter endvidere ansøgere til Pre-IB, fordi Pre-IB-elever som udgangspunkt kan vælge, om de efter det første år vil fortsætte i 2.g eller på IB.

2-årig stx er ikke omfattet af elevfordelingsreglerne. Tilsvarende er hf-enkeltfag og internationale uddannelser (International Baccalauréat, European Baccalauréate, dansk-tysk studentereksamen og dansk-fransk baccalauréat) ikke omfattet. Erhvervsuddannelserne og eux er heller ikke omfattet af reglerne.

En ansøger kan angive lige så mange prioriteter, som vedkommende ønsker. Der er ikke nogen maksimum-grænse for antallet af prioriteter eller krav om et minimum antal prioriteter.

Ansøgere kan som fortsat prioritere forskellige uddannelser (for eksempel hhx og stx). Det er som tidligere muligt at prioritere andre uddannelser som for eksempel erhvervsuddannelser udover gymnasiale uddannelser. I fordelingen tages der højde for ansøgerens ønsker til ungdomsuddannelse og institution i den rækkefølge, ansøgeren har prioriteret. Det vil sige, at fordelingsmekanismen først forsøger at finde plads på ansøgerens førsteprioritet, dernæst ansøgerens andenprioritet osv. 

Ja, institutionerne forsøges fortsat først fyldt op med førsteprioritetsansøgere. Førsteprioritetsansøgere har altså fortsat forrang for andenprioritetsansøgere osv. Dette gælder på de første tre prioriteter. Fjerdeprioriteten og efterfølgende prioriteter er ligestillede, og en femteprioritetsansøger vil således ikke komme bag i køen i forhold til en fjerdeprioritetsansøger.

Ansøgere med særlige behov eller særlige interesser kan få forrang til at blive optaget på visse institutioner, hvis de søger inden ansøgningsfristen. I 2023 er ansøgningsfristen den 13. marts.

Der kan ønskes forrang til 1. prioritetsinstitutionen (og i enkelte tilfælde 2. prioritetsinstitutionen) i Optagelse.dk. Ansøgere med forrang fordeles til institutionen før andre ansøgere med samme prioritet.

Der kan ønskes forrang for ansøgere til:

• ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser)
• Kostpladser
• Særlige klasser (omfattet af § 61, stk. 1 eller 2)
• Forlængede forløb, fx Team Danmark
• Profilgymnasier, som opfylder de særlige krav stillet af institutionen
• Med kommunal eliteidrætsstatus
• Forsøgsordninger (hvis det fremgår af forsøgsgodkendelsen, at der kan opnås forrang)
• Pre-Ib
• IBB-Shippinglinjen på Niels Brock
• Med handicap
• Sjældne studieretninger, herunder lokale studieretninger
• Toårig hf på VUC (ansøgere på 20 år eller derover)

Det er institutionen, der vurderer hvor mange og hvilke ansøgere, der kan tildeles forrang. Ved ønske om forrang på grund af handicap er det dog regionen, der vurderer om der kan tildeles forrang.

Læs, hvordan man ønsker forrang.

Det er man som udgangspunkt ikke. Det er dog institutionen, der som led i fordelingen af eleverne på studieretninger efter grundforløbets afslutning beslutter, hvorvidt en elev, som har opnået optagelse på institutionen på baggrund af forrang med henvisning til en sjælden studieretning, kan få imødekommet en eventuel ansøgning om alligevel at komme på en anden studieretning.

Det er den institution, hvor ansøgeren har fået reserveret plads, der orienterer ansøgeren. Det vil ske senest 1. juni. 

Elever kan ikke længere blive skrevet på venteliste til en plads på en anden offentlig institution. Offentlige institutioners mulighed for at oprette ventelister er afskaffet med virkning fra 28. december 2021. Dette gælder ikke de private udbydere af gymnasiale institutioner.

Elever kan fortsat skifte institution, hvis der er plads på den institution, som eleven ønsker at skifte til.

Ansøgere, der søger efter ansøgningsfristen men senest den 12. april, fordeles i den centrale fordelingsmekanisme. Ansøgere, der søger efter den 12. april, fordeles manuelt af regionerne frem til og med den første uge af november. Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne til ledige pladser inden for de enkelte gymnasiers fastsatte kapacitet. 

Det vil være regionerne, der vurderer, hvilket gymnasium disse ansøgere skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på et ønsket gymnasium, heller ikke selvom der måtte være plads på et prioriteret gymnasium.
Ved fordelingen af ansøgere, der er 20 år eller over som søger 2-årigt hf på VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse ansøgere til et VUC i det omfang det er muligt. Ansøgere kan ikke fordeles til et VUC eller gymnasium med mere end 45 minutters transporttid. Ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.

Ansøgeren angiver det private gymnasium på den prioritet, som ansøgeren ønsker. Man kan søge både offentlige og private gymnasier.

Lige som med offentlige gymnasier undersøges ansøgerens prioriteter i den rækkefølge, som ansøgeren har prioriteret. Hvis ansøgeren har ønsket et privat gymnasium som sin 1. prioritet, vurderer gymnasiet, om der kan reserveres plads. Hvis det ikke er tilfældet, undersøges ansøgerens 2. prioritet. Hvis en ansøger har prioriteret både offentlige og private gymnasier, sørger fordelingsmekanismen for, at ansøgerens prioriteter undersøges i den rækkefølge, som ansøgeren har prioriteret, selvom private gymnasier ikke er omfattet af reglerne om elevfordeling.

Nej. Når man søger om optagelse på et privat gymnasium, skal man på Optagelse.dk angive, om man allerede har en pladsreservation på gymnasiet eller ej. Men det er ikke et krav for at søge gymnasiet eller for at få en plads.

Nej. Reglerne om elevfordeling, herunder transporttid som fordelingskriterie, gælder ikke for ansøgere til private gymnasier. Det er det enkelte gymnasium, der vurderer, om der kan reserveres plads til ansøgeren.

På gymnasiernes hjemmesider kan man læse, hvilke vurderingskriterier det enkelte gymnasium anvender.

Ansøgere, der har søgt senest den 12. april, forsøges fordelt af den centrale fordelingsmekanisme.

Hvis fordelingsmekanismen ikke kan fordele ansøgeren, skal regionen manuelt finde plads til ansøgeren.

Regionen skal også fordele ansøgere, der søger efter den 12. april (eftertilmeldere).

Hvis fordelingsmekanismen ikke kan finde plads på ansøgerens egne prioriteter, undersøges det, om der er plads på:

• den uddannelse, som ansøgeren havde som sin 1. prioritet
• på en institution med ledige pladser
• inden for max 45 minutters transporttid

Hvis det ikke er muligt, skal regionen, hvor ansøger bor, finde en plads til ansøger.

Regionen undersøger først, om der skulle være kommet en ledig plads på:

• ansøgerens egne prioriterede institutioner eller
• på samme uddannelse som ansøgerens 1. prioritet på en institution med kortest transporttid inden for maksimalt 45 minutters transporttid

Hvis det er tilfældet, får ansøgeren plads, hvor der er en ledig plads.

Hvis ikke, skal regionen skabe plads (ved at hæve kapaciteten) på ansøgerens 1. prioriterede uddannelse på den institution, hvor ansøgeren får kortest transporttid.

I fordelingen af ansøgerne til en bestemt institution foregår fordelingen i denne rækkefølge:

1. Evt. ansøgere med forrang til 1. prioritet
2. 1. prioritetsansøgere
3. Evt. ansøgere med forrang til 2. prioritet
4. 2. prioritetsansøgere
5. 3. prioritetsansøgere osv.

Hvis der er flere ansøgere end pladser til en bestemt institution, er det ansøgerne med kortest transporttid på den samme prioritet, der først får reserveret en plads. 

Fx: 

Anna har følgende to prioriteter:

1. stx på Institution A
2. hf på Institution B

Anna indgår i fordelingen til Institution A, hvor hun vil få en plads, hvis institutionen har plads til alle sine 1. prioritetsansøgere eller hun er blandt 1. prioritetsansøgerne med kortest transporttid.

Hvis hun ikke får plads på Institution A, vil hendes 2. prioritet blive afprøvet, og hun vil derfor indgå i fordelingen til Institution B blandt de øvrige 2. prioritetsansøgere.

Hvis ansøgeren ikke får plads på en af sine prioriterede institutioner, får ansøgeren plads på sin 1. prioriterede uddannelse på den institution, hvor ansøgeren får kortest transporttid.

Nej, man kan ikke blive fordelt til en uddannelse, man ikke har søgt. Hvis man udelukkende har søgt fx stx inden ansøgningsfristen, er man garanteret plads på stx men ikke på en bestemt institution.

Beregningsgrundlaget for den beregningstekniske kapacitet fremgår af en teknisk beskrivelse. Find de beregningstekniske kapaciteter.

Minimumskapacitet er et udtryk for, hvor mange pladser, der ved kapacitetsfastsættelsen som minimum tildeles en afdeling. 

Hver afdeling tildeles som udgangspunkt en minimumskapacitet på 84 elever (svarende til tre klasser), der opgøres på tværs af afdelingens udbud (fx stx og hf).  Tildelingen af minimumskapacitet beror dog på en konkret vurdering af den enkelte afdeling, og derfor er der afdelinger, hvor kapaciteten fastsættes til mindre end 84 elever.

En institution, der har flere afdelinger placeret forskellige steder geografisk set, vil få fastsat minimumskapaciteten for hver afdeling. Hvis afdelingerne er placeret samme sted, eller der på en afdeling er udbud af flere uddannelser (for eksempel både stx og hf), vil minimumskapaciteten blive fastsat samlet for afdelingerne/uddannelserne.

Minimumskapacitet er ikke en garanti for, at kapaciteten på afdelingen udnyttes. Det afhænger af de kommende elevers søgemønstre og den efterfølgende elevfordeling.

Læs mere om fastsættelsen af minimumskapacitet.

Nogle institutioner planlægger med en vis overkapacitet i klasserne som følge af erfaring med frafald fra ansøgningstidspunktet og ind i starten af det næstkommende skoleår.

Teknisk overbooking indebærer således, at nogle institutioner planlægger med en kapacitet, som er større end svarende til 28 elever pr. klasse i fordelingsprocessen i foråret. I de beregningstekniske kapaciteter blev teknisk booking indarbejdet for alle de afdelinger, der tidligere havde anvendt det. 

I forbindelse med fastsættelsen af de foreløbige kapaciteter har alle institutioner haft mulighed for at indberette, hvis de ønsker at anvende en anden klassekvotient end den, der er udmeldt i de beregningstekniske kapaciteter. 

Der er også nogle afdelinger, typisk med mindre udbud, der er vant til at anvende skæve klassekvotienter, dvs. klasser med en klassekvotient på mindre end 28 elever, for at kunne optage alle ansøgere i et lokalområde.  Det er der også taget hensyn til i kapacitetsfastsættelsen. 

Institutionerne bestemmer selv antallet af klasser inden for kapaciteten og under hensyn til reglerne for det fleksible klasseloft.

Der fastsættes ikke en samlet kapacitet, da den centrale elevfordeling kun skal fordele de  ansøgere, der søger tids nok til at indgå i den centrale elevfordeling. Det er op til regionerne at hæve kapaciteten/tildele yderligere kapacitet til placering af eftertilmeldere m.fl., hvis det bliver nødvendigt.

Den foreløbige kapacitet er fastsat med udgangspunkt i den beregningstekniske kapacitet, som er udmeldt den 30. september 2022 af Børne- og Undervisningsministeriet, med eventuelle justeringer på baggrund af institutionernes ønsker til en anden kapacitet end den beregningstekniske, som de har kunnet indberette efter udmeldingen.

Ja. De foreløbige kapaciteter kan blive justeret i både op- og nedadgående retning i forbindelse med fastsættelsen af de endelige kapaciteter, der udmeldes senest den 15. maj 2023.

Eftertilmeldere på hf og andre gymnasiale uddannelser vil blive fordelt af regionerne, når fordelingen af de rettidige ansøgere er afsluttet. Ved fordelingen af eftertilmelderne vil regionerne så vidt muligt tage højde for, hvor der er ledig kapacitet. Det vil sige, at regionerne så vidt muligt skal fordele eftertilmeldere til institutioner inden for maksimalt 45 minutters transporttid, som har ledig kapacitet set i forhold til den endelige kapacitet, som udmeldes senest den 15. maj. 2023. Regionerne vil kunne tage hensyn til ansøgerens ønskede prioriteter. Ved fordelingen af eftertilmeldere, som er 20 år eller over, og som har søgt toårigt hf på et VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse eftertilmeldere til et VUC.

I fordelingen af ansøgerne til en bestemt institution foregår fordelingen i denne rækkefølge:

• Evt. ansøgere med forrang til 1. prioritet
• 1. prioritetsansøgere
• Evt. ansøgere med forrang til 2. prioritet
• 2. prioritetsansøgere
• 3. prioritetsansøgere osv.

Hvis der er flere ansøgere end pladser til en bestemt institution, er det ansøgerne med kortest transporttid på den samme prioritet, der først får reserveret en plads. 

Det kan betyde, at en 1. prioritetsansøger til en bestemt institution bliver fordelt før 2. prioritetsansøgerne, selvom 1. prioritetsansøgeren har længere transporttid end 2. prioritetsansøgerne. Det skyldes, at 1. prioritetsansøgerne altid fordeles før 2. prioritetsansøgerne.

Ansøgerne fordeles først og fremmest på baggrund af deres prioriteter. Herefter fordeles ansøgerne på baggrund af transporttid fra ansøgers bopæl til gymnasiets adresse.

Nej. Folketinget har vedtaget, at forældreindkomst ikke anvendes som fordelingskriterie i skoleåret 2023/24.

Alle ansøgere i hele landet fordeles derfor på baggrund af transporttiden fra bopæl til gymnasiets adresse, hvis der er flere ansøgere end pladser på et bestemt gymnasium.

Transporttid opgøres som:

• Transporttiden opgøres som ansøgerens rejsetid fra ansøgerens bopæl (folkeregisteradresse) til institutionens adresse
• Transporttiden opgøres i hele minutter for offentlig transport eller cykel
• Det er den korteste rejsetid med enten offentlig transport (inkl. ventetid undervejs) eller cykel om morgenen, der ligges til grund for fordelingen af pladser
• Med offentlig transport menes offentlig transport i fast rutefart (tog, bus, metro, letbane og færger) men ikke flextrafik eller lignende
• Gang inddrages i opgørelsen af transporttid, når det forkorter rejsetiden
• Transporttiden opgøres ved hjælp af en digital transporttidsberegner, som drives af Styrelsen for It og Læring
• Transporttidsberegneren opgør transporttiden på baggrund af rejseplansdata, som indhentes på en årligt fastsat dato.

Regler om opgørelse af transporttid er fastsat i en Bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse, der træder i kraft den 1. marts 2023 (retsinformation.dk).

Transporttiden estimeres ved hjælp af et it-værktøj udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. It-værktøjet estimerer de mest optimale ruter og transporttiden via disse ruter.

Ansøgerne får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgerne kan dog komme i betragtning til en afdeling længere væk end 45 minutter, hvis de selv har prioriteret afdelingen.

Der gælder endvidere, at hvis en ansøger har mere end 45 minutter til alle udbud af en bestemt uddannelse, vil ansøgeren få mere end 45 minutters transporttid.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i marts 2023.

Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er plads til at reservere plads til dem begge på gymnasiet, bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på gymnasiet.

En ansøgers transporttid bliver opgjort på baggrund af ansøgerens folkeregisteradresse, som indhentes fra CPR-registret.

Tidspunktet for indhentning af adresseoplysninger bliver efter ansøgningsfristens udløb. Den præcise periode vil blive offentliggjort.

Regler for opgørelse af transporttid er fastsat i en Bekendtgørelse, om elevfordeling, transporttid og optagelse, der træder i kraft den 1. marts 2023 (retsinformation.dk).

Ansøgere, der ikke har en dansk folkeregisteradresse på tidspunktet for indhentning af adresseoplysninger, vil administrativt få fastsat en transporttid på 23 minutter.

Det er en ændring af opgørelsesmetoden i forhold til det bekendtgørelsesudkast, som var sendt i høring. Heri var der lagt op til, at der ikke skulle opgøres en transporttid for ansøgere, der ikke har en dansk folkeregisteradresse på det tidspunkt, hvor adresseoplysningerne indhentes. Disse ansøgere ville i stedet blive betragtet som ansøgere med den længste transporttid blandt ansøgere med samme prioritet.

Det har ikke været muligt at nå at it-implementere en løsning forud for fordelingen i år, hvor ansøgers kommende danske adresse eller ansøgers forældres adresse indsættes manuelt i fordelingssystemet.

Børne- og undervisningsministeren har derfor besluttet implementere en administrativ fastsættelse af transporttid, da denne løsning vil stille disse ansøgere bedre end nogle ansøgere med dansk folkeregisteradresse og dårligere end andre, men modsat den oprindelige løsning vil de få mulighed for at få plads på et overansøgt gymnasium.

Regler for opgørelse af transporttid er fastsat i en Bekendtgørelse, om elevfordeling, transporttid og optagelse, der træder i kraft den 1. marts 2023 (retsinformation.dk).

Med ’stram’ kapacitetsstyring menes, at kapaciteten samlet set og i den enkelte region skal svare til det forventede antal ansøgere det pågældende skoleår. 
Der fastsættes en kapacitet for de enkelte afdelinger, der samlet set skal svare til det antal pladser, der forventes at blive behov for. 

Det estimerede antal ansøgere anvendt til de foreløbige kapaciteter for skoleåret 2023/24 er fastsat med udgangspunkt i antallet af rettidige ansøgere til skoleåret 2021/22, der har søgt en gymnasial uddannelse i regionen tillagt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Det er en justering ift. den estimerede ansøgerpopulation for de beregningstekniske kapaciteter, hvor der blev taget udgangspunkt i rettidige ansøgere bosiddende i regionen.

Der er også tillagt et skøn over det forventede antal ansøgere frem til fordelingen via den centrale fordelingsalgoritme, hvilket vil sige den 12. april. Det skønnede antal ansøgere, der søger ind en måned efter ansøgningsfristen, er baseret på antallet af ansøgere, der søgte ind på en gymnasial uddannelse i 2022 frem til en måned efter ansøgningsfristen og er lagt til den estimerede ansøgerpopulation til gymnasier i regionen. Ansøgere, der ikke fordeles af den centrale elevfordelingsmekanisme,  indgår ikke i kapacitetsfastsættelsen. Disse ansøgere fordeles af regionerne.

I 2023/24 påbegyndes den centrale elevfordeling den 13. april, og derfor omfatter kapacitetsfastsættelsen antallet af ansøgere, der har søgt om optagelse senest den 12. april 2023.

Hver institutions bestyrelse har mulighed for at afgive en indstilling til den beregningstekniske kapacitet, som for skoleåret 20223/2024 er udmeldt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 30. september 2022.

Der er frist for bestyrelsens indstilling fire uger efter udmeldingen af den beregningstekniske kapacitet.

Med afsæt i den beregningstekniske kapacitet inddrager Børne- og Undervisningsministeriet regionerne frem mod fastsættelsen af den foreløbige kapacitet. Den foreløbige kapacitet svarer til den beregningstekniske kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af institutionernes indstillinger, som regionerne også modtager.

Regionsrådet i den region, hvor institutionen ligger, kan hæve kapaciteten for at skabe plads til:

• en ansøger, der får medhold i sin klage og derfor skal have plads på institutionen, eller
• de af institutionens elever, der skal gå første år om.

Derudover kan regionen hæve kapaciteten, hvis der mangler pladser til ansøgere, der

• ikke kunne fordeles i fordelingsmekanismen, eller
• ikke er indgået i den centrale elevfordeling, fordi de har søgt efter fristen (såkaldte eftertilmeldere).

Regionerne kan ikke sænke kapaciteten, da regionerne alene har hjemmel til at hæve kapaciteten efter udmelding af den endelige kapacitet med henblik på at skabe plads til evt. ufordelte ansøgere og eftertilmeldere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "regionsrådet om nødvendigt kan hæve en institutions kapacitet med en eller flere elevpladser".

Nej, det er ikke muligt at klage over kapacitetsfastsættelsen.  

Institutionerne har mulighed for at  afgive deres indstilling til den beregningstekniske kapacitet, som er udmeldt af Børne- og Undervisningsministeriet. I fastsættelsen af den foreløbige kapacitet vurderer ministeriet med inddragelse af regionerne, om indstillingen skal indarbejdes i fastsættelsen af den foreløbige kapacitet. 

• Fastsættelse af den samlede kapacitet på landsplan og fordeling af kapaciteten på de fem regioner (regionale kapacitetsrammer).
• Træffe beslutning om tildeling af færre elever end minimumskapaciteten (tre klasser pr. årgang) 
• Udvikling og drift af den centrale it-understøttelse for fordelingsmekanisme
• Desuden står staten i de første tre år for fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet.

• Fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet (denne opgave varetages dog af staten de første tre år). 
• Tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen i dialog med de berørte institutioner
• Vurdering af ansøgere, der på grund af handicap ønsker forrang til optagelse på bestemte afdelinger 
• Fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme (ufordelte elever) samt af ansøgere, der ikke indgår i den centrale elevfordeling
• Kommunikation og vejledning til elever og forældre
• Godkendelse af ansøgninger om profilgymnasier

Ansøgere har fortsat mulighed for at anmode om genoptagelse og – hvis ansøgeren ikke får medhold ved genoptagelse og der er tale om retlige spørgsmål - mulighed for at klage.

Anmodning om genoptagelse skal rettes til bopælsregionen senest 10 dage efter modtagelse af besked om pladsreservation.

Hvis ansøgeren ikke får medhold i regionens behandling af genoptagelsesanmodningen, kan afgørelsen påklages til Børne- og Undervisningsministeriet.

• Institutionerne indgår i dialog med regionerne om kapacitet, herunder hvad institutionernes fysiske rammer giver mulighed for mv.
• Institutionerne træffer afgørelse om forrang inden for visse elevgrupper.
• Institutionerne indgår i dialog med regionen i forhold til ufordelte ansøgere, herunder eventuel justering af kapaciteten på den enkelte afdeling for at give plads til ufordelte ansøgere.