Du er i målgruppen for adgangskurset, såfremt:
- Du ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse
- Er fyldt 25 år ved kursets opstart
- Ikke opfylder adgangskravet om mindst 02 i dansk og matematik.
Du ansøger i optagelse.dk på samme måde som ansøgere, der opfylder adgangskriterierne. Du søger ikke direkte ind på adgangskurset, men søger optagelse i grundforløbets anden del (gf2) eller grundforløb plus (gf+).
Herefter gennemgår du den almindelige optagelsesprocedure. Skolen vil kontakte dig for en samtale om det videre forløb, hvor du vil blive tilbudt en optagelsesprøve. Hvis du ikke består optagelsesprøven, kan skolen tilbyde dig et adgangskursus, såfremt den vurderer, at du vil kunne bestå kurset på den tid, det tager.
Du kan deltage i adgangskursus i dansk eller dansk som andetsprog og i matematik. Det er kun muligt at tage enten dansk eller dansk som andetsprog, fordi begge fag er adgangsgivende. Undervisningen i fagene slutter altid med en prøve. Hvis du består den, kan du fortsætte i gf+ eller en erhvervsuddannelse.
Et bestået adgangskurset giver ikke automatisk ret til at fortsætte i en bestemt erhvervsuddannelse, men til erhvervsuddannelserne generelt. Det betyder, at hvis du søger du optagelse på grundforløb 2 i uddannelser med kvote, har du samme status i søgekøen som andre ansøgere.
Der er deltagerbetaling til adgangskurset. Deltagerbetalingen er følger taksten for VUC og er pt. 120 kroner pr. fag. Din tilmelding er først gældende, og du er først optaget i kurset, når deltagerbetalingen er indbetalt. Skolen informerer dig om, hvordan du skal indbetale beløbet.
Undervisningen har et stærkt fokus på fagenes anvendelse i praksis. Skolen kan tilrettelægge op til 1/3 af undervisningstiden med praktiske aktiviteter.
Du kan søge specialpædagogisk støtte til undervisningen i adgangskurset, hvis du for eksempel er ordblind eller har andre vanskeligheder, som du har brug for støtte til.