Hop til indhold

Alle love og bekendtgørelser findes på databasen Retsinformation. Her kan man holde sig orienteret om eventuelle ændringer i love og bekendtgørelser. Det er de til enhver tid gældende bestemmelser, der fastsætter den nærmere regulering.

Nedenfor beskrives de centrale love på AMU-området og de tilhørende bekendtgørelser.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Den gældende lov for AMU-området er Lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024. Senere ændringer vil fremgå af Retsinformation.

Læs lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024 (retsinformation.dk)

Loven giver på forskellige punkter ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler. Sådanne regler fremgår navnlig af Bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt en række andre bekendtgørelser som for eksempel Bekendtgørelse nr. 826 af 21. juni 2018 om AMU m.v. for indsatte i fængsler og arresthuse.

Læs bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (retsinformation.dk)

Læs bekendtgørelse nr. 826 af 21. juni 2018 om AMU m.v. for indsatte i fængsler og arresthuse (retsinformation.dk)

Lov om åben uddannelse

Lov om åben uddannelse (ÅU loven) – Lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024 regulerer dels formål, mål og rammer for åben uddannelse på alle uddannelsesniveauer. Derudover regulerer den tilskudsbetingelserne for uddannelsesinstitutionernes udbud af åben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser.

Læs lov om åben uddannelse (ÅU loven) – Lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024 (retsinformation.dk)

Lov om åben uddannelse giver på forskellige punkter ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler omkring udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af AMU, der fremgår af følgende bekendtgørelser:

Deltagervilkår/VEU-godtgørelse mv.

Kursister, der deltager i AMU, kan søge om VEU-godtgørelse, tilskud til befordring samt tilskud til kost- og logi. 

Reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring fremgår af bekendtgørelse nr. 1807 af 28. december 2023 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Læs nærmere beskrivelse af vilkårene (uvm.dk)

VEU-godtgørelse og befordringstilskud ansøges digitalt fra Voksenuddannelse.dk. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) administrerer VEU-godtgørelsen og behandler ansøgninger om tilskud. 

Sidst opdateret: 23. september 2024