I et debatindlæg i Børsen (borsen.dk) forleden skrev Nikolai Klausen, branchedirektør i Dansk Detail & Wear, at han er “alvorligt bange for, at regeringen romantiserer tanken om erhvervsuddannelser og mesterlære”.
“En drøm, hvor den unge, friske dreng går sammen med mester på byggepladsen og arbejder side om side, og hvor der udelukkende er fokus på håndværket og ikke grundlæggende færdigheder. Men det er ikke enten-eller. Det er både-og,” skrev han. Det kunne jeg ikke være mere enig i. Selvfølgelig går praktiske og boglige færdigheder hånd i hånd. Derfor foreslår regeringen med vores nye folkeskoleudspil, at de ældste elever skal kunne vælge at gå i skole tre dage om ugen og være de sidste to dage hos en virksomhed.
Når jeg er kommet frem til, at det er en god model, handler det blandt andet om, at vi bliver nødt til at tage alvorligt, at nogle elever er godt og grundigt skoletrætte, når de nærmer sig 8. og 9. klasse. Mere end hver fjerde af de ældste elever i folkeskolen oplever, at skolen ikke giver dem lyst til at lære mere. De er trætte af bøger og trætte af at sidde stille.
Faktum er, at 11 procent i dag går ud af folkeskolen uden en bestået afgangseksamen. Det viser mig, at vi gør noget galt. For de elever, hvor en fuld afgangseksamen ikke er realistisk, vil juniormesterlære give mulighed for en reduceret afgangseksamen. Det er markant bedre end ingenting, og det er hensigten, at denne afgangseksamen for eksempel kan åbne op for adgang til en erhvervsuddannelse. Men vi foreslår også en mere praktisk skole for alle elever. Fordi vores skole er blevet for teoretisk, og vores dannelsesbegreb for snævert.
En del af vores fælles kulturarv er de humanistiske fag, en anden del er naturvidenskab og matematik, en tredje er håndværksmæssig og æstetisk. Alle disse kundskaber skal videregives i skolen. Men hvis man sammenligner med vores nordiske naboer, fylder de praktiske fag meget mindre i Danmark. Derfor foreslår vi flere timer til praktiske fag og erhvervspraktik til alle i udskolingen. Jeg har ingen ambitioner om at droppe det boglige og gøre hele folkeskolen praktisk. Min pointe er blot, at vi nok har fået en skæv balance. En mere praktisk skole er nødvendig for nogle, men godt for alle.