UNI•Server

UNI•Server-konceptet ændres fra lokale servere til centrale servere. De lokale UNI•Servere blev etableret for at aflaste internetforbindelser, der var for små til distribution af video. Men i dag kan skolernes hurtigere bredbånds- eller fiberforbindelser håndtere central streaming.
UNI•Server-konceptet med lokale UNI•Servere blev etableret, fordi mange skolers internetforbindelser var alt for små til distribution af video.
I dag har over halvdelen af skolerne fiberforbindelser og langt de fleste af de øvrige skoler har hurtige bredbåndsforbindelser. Med den øgede hastighed på skolernes internetforbindelser er behovet for lokale UNI•Servere faldet. Derfor vil UNI•Server-konceptet i 1. og 2. kvartal af 2012 blive omlagt til streaming fra centrale servere, og alle de lokale servere vil blive nedlagt.
Central streaming af video i høj kvalitet
Tidligere har UNI•Server-konceptet indeholdt 2 videokvaliteter af hver video - en høj kvalitet til visning via den lokale UNI•Server, og en ringere kvalitet med en mindre belastning af internetforbindelsen til visning fra centrale servere. Fremover vil streaming fra de centrale servere blive vist i høj kvalitet.
Nedlæggelse af lokale UNI•Servere
De fleste skoler har fået stillet UNI•Serveren gratis til rådighed, og vil i 1. kvartal få tilsendt et tilbud om overtagelse af UNI•Serveren uden at betale ekstra. Har skolen ikke brug for en ekstra fil- eller logningsserver, kan skolen overveje at nøjes med at genbruge den/de harddiske på ca. 500 GB, der ligger i hver UNI•Server.
De skoler og kommuner, som har købt egne UNI•Servere kan frit benytte serveren til andre formål.
Alt materiale på UNI•Serverne skal slettes, inden serverne eller harddiskene må bruges til andet formål. Vejledning til sletning af data på UNI•Serverne vil blive tilsendt sammen med tilbud om overtagelse.
Ny aftale med AVU-medier om tv, film, radio, reklamefilm, musik m.v.
Copydan AVU-medier og UNI•C har aftalt at forbedre den nuværende aftale om skolernes brug af tv, film, radio, reklamefilm, musik m.v. (audiovisuelt indhold) i deres medieproduktioner.
Den nuværende aftale giver lærere og elever/studerende adgang til at bruge audiovisuelt indhold i deres egen produktioner (videoer, præsentationer m.m.), som er uploadet til UNI•Server-tjenesten enten via SkoleIntras videoklip eller stream.emu.dk.
Se rammerne for den nuværende aftale
Desuden giver aftalen afgang til disse ca. 500 danske reklamefilm leveret af Statsbiblioteket i Århus: http://www.reklamefilm.statsbiblioteket.dk/
Hvis du som underviser har forslag til anden brug af audiovisuelt indhold i jeres egenproducerede produkter, må du meget gerne skrive dine ønsker til eb@uni-c.dk senest d. 25. januar 2012.
Gratis adgang til /skole og /gymnasium
DR tilbyder gratis adgang til /skole og /gymnasium til alle grundskoler og ungdomsuddannelser fra 1. januar 2012, hvor DR´s skoletjenester er flyttet fra UNI•Serverne til DR´s egne streaming servere.
Læs mere om gratis adgang på dr.dk/skole/Forsidespots/abonnementsfrit.htm
Har du spørgsmål, kan du kontakte DR /skole.
Specielt for leverandører af indhold

Leverandører af videobaseret undervisningsmateriale kan via UNI•Serverne få materialet ud på skolerne. Læs mere i produktbeskrivelsen til indholdsleverandører (pdf).
Kontakt Kundeservice

Tlf. 35 87 85 90,
mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00,
fredag kl. 8.00 - 14.00
e-mail: kundeservice@uni-c.dk
Support

På vores supportsider finder du vejledninger og hjælp.
Her kan du også se supportens kontaktdata og åbningstider.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg

