Kort introduktion til domæneverdenen

Domæner hostes på DNS-servere rundt omkring hos Internetudbydere og hos institutioner, der selv ønsker at hoste deres egne domæner.

DNS-registreringer
For hvert domæne finde et antal DNS-registreringer, der bestemmer, til hvilke IP-adresser (oftest mail-servere eller webservere) diverse forespørgsler på domæner sendes hen.

Det vi i daglig tale kalder et domænenavn består i regelen oftest af to elementer - et Second Level Domain samt et Top Level Domain.

Top Level Domain
Et Top Level Domain kan være .com, .org, .net eller et såkaldt ccTLD - country code Top Level Domain - som f.eks.  .dk

I domænet - uni-c.dk er dk altså Top Level Domain
I Danmark benytter vi oftest .dk som Top Level Domain, hvor organisationen DK-Hostmaster er såkaldt lokal registreringsautoritet for.dk-domæner. På DK-hostmasters DNS-servere står således hvilke DNS-servere, der hoster hvilke.dk-domæner.

Således er DNS-systemet hierakisk opbygget, så selve DNS-registreringen ofte vedligeholdes lokalt på DNS-serverne og ikke på et centralt sted.

Second Level Domain
Mens der er relativt få Top Level Domains, findes der masser af Second Level Domains. Disse står til venstre for "." - (punktummet) i hele domænenavnet.

UNI-C's domæne hedder i daglig tale uni-c.dk
Her er uni-c Second Level Domain, mens dk er Top Level Domain.

Sub Level Domain
Begrebet Sub Level Domain - eller underdomæner - dækker oftest over andre registreringer til venstre for et Second Level Domain.

Eksempelvis er selve www-henvisningen til et website teknisk set et Sub Level Domain - eller underdomæne til selve domænet (SLD og TLD inkluderet).