Menu
• Indhold

Medicinsk statistik

 

Medicinsk Statistik

UNI•C Statistik & Analyse rådgiver og yder konsulentassistance til datamæssige og statistiske problemstillinger inden for medicinske og sundhedsvidenskabelige undersøgelser/forskningsprojekter, herunder kliniske forsøg. UNI•C tilbyder at indgå i et tæt samarbejde med kunden for at løse alle eller dele af opgaverne i et typisk samlet forløb bestående af:

  • Planlægning og protokoludarbejdelse
  • Data Management
  • Statistik
  • Rapportering

Planlægning og protokoludarbejdelse

Planlægningsfasen er altafgørende, hvis man vil opnå et optimalt udbytte af den senere statistiske analyse. Vi tilbyder at deltage i hypoteseformulering og protokoludarbejdelse, herunder fastlæggelse af forsøgsdesign og udarbejdelse af statistisk analyseplan. Desuden tilbyder vi at stå for samplesize beregning og randomisering.

Data Management

UNI•Cs ydelser i forbindelse med datahåndteringen omfatter medvirken ved udformning af dataskemaer og konstruktion af en database til opsamling af de kliniske data. Databasen konstrueres med skærmbilleder til indtastning med mulighed for intensiv validering af data under indtastningen. Forløbet omkring indtastning og rettelse af fejl i data aftales med kunden.

Som alternativ til traditionel indtastning af data kan UNI•C tilbyde at scanne spørgeskemaer og blanketter. Den færdige database kan efterfølgende leveres i det ønskede dataformat (f.eks. til SAS eller SPSS).

Statistik

I samarbejde med kunden udarbejdes en analyseplan. Vores kompetence inden for statistisk analyse dækker alle fire typer af kliniske forsøg og en meget lang række statistiske metoder. Desuden bidrager vi gerne med generel statistisk rådgivning, hvis kunden selv ønsker at udføre en del af analysen.

Vores konsulenter har mange års erfaring i udvikling af programmer i blandt andet SAS, SPSS og BMDP.

Rapportering

Resultater leveres efter kundens anvisning (eksempelvis i form af SOP’er) som en statistisk rapport, statistiske afsnit i en kombineret klinisk/statistisk rapport eller som output fra de anvendte statistiske programmer. Vi kan også medvirke ved udformningen af efterfølgende videnskabelige artikler.

Kurser

UNI•C tilbyder en række kurser i statistik og SPSS.

» Læs mere om kurser

Referencer

UNI•C har et nært samarbejde med en række forskningsmiljøer i Danmark. Vi har erfaring fra en lang række samarbejdsprojekter med danske sygehuse samt nationale og internationale medicinalvirksomheder. Af referencer inden for de seneste år kan blandt andet nævnes:

Coloplast Danmark A/S
Ipsen Scandinavia A/S
NOVO Nordisk A/S
Nycomed Danmark A/S
Pfizer A/S
Amtssygehuset i Herlev
Bispebjerg Hospital
Odense Universitetshospital
Rigshospitalet
Skejby Sygehus
Vejle Sygehus
Århus Kommunehospital
Århus Amtssygehus

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Jensen på tlf. 89 37 66 24 eller e-mail Claus.Jensen@uni-c.dk.