UNI•Sikkerhed

UNI•Sikkerhed indholder nu overvågning af linjer og udstyr. Overvågningen drejer sig om en rent teknisk registrering af fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i skolernes brug af nettet.
Overvågningen af routere og firewalls sker grundlæggende ved at UNI•C monitorerer nogle udvalgte driftsparametre og alarmerer netsekretariatet eller kunden, når bestemte grænseværdier overskrides.
Proaktiv service følger ved at UNI•C straks iværksætter forebyggende foranstaltninger, hvis driftsparametrene viser at der kan være, eller vil opstå, problemer med udstyr eller linjer. Hvis problemet eskalerer orienteres eller inddrages kunden i et forsøg på at løse problemet.
Proaktive foranstaltninger foretages af netsekretariatet inden for UNI•Cs almindelige åbningstid.
Langt de fleste kunder med UNI•Sikkerhed vil aldrig få henvendelser fra UNI•Cs overvågningstjeneste, ganske enkelt fordi skolernes net fungerer, som de skal.
Læs mere her
| Parameter | Kommentar |
| Generelt for UNI•Sikkerhed abonnenter | |
| CPU-belastning i cpe-udstyr | Når CPU har været over 80% belastning i gennemsnit over de sidste 15 min, modtager UNI•C varsel og vurderer, om der er tale om et varigt fænomen og tager kontakt til kunden med anbefaling om aktion - evt. opgradering. |
| Getting aggressive | UNI•C modtager varsel hvis routeren går "aggressive", hvilket normalt indikerer et netbaseret angreb. Ikke alle routere understøtter denne mulighed og servicen forudsætter central syslog-server. |
| Ping (tjek af kontakt til cpe-udstyr) | Testes en gang i minuttet. Alarm til UNI•C og kunden ved et bestemt antal ping-fejl i træk. Indikerer at udstyret eller internetforbindelsen er nede. |
| Linjebelastning | UNI•C modtager varsel, hvis linjebelastningen (op eller ned) overstiger 80%. UNI•C vurderer, om der er tale om et varigt fænomen og tager kontakt til kunden med anbefaling om aktion - evt. opgradering. |
| Produktspecifikke muligheder | |
| Antal samtidige brugere på Wireless Hotspot | Når puljen af IP-adresser er 80% forbrugt modtager UNI•C varsel og overvejer om der skal tildeles større pulje. |
| Antal fejllogins på Wireless Hotspot | Ved gentagne fejlslagne logins undersøger UNI•C forholdet og iværksætter en evt. sikkerhedssag. |
| Antal Sektornet VPN IP-adresser i brug | Når puljen af IP-adresser er 100% forbrugt modtager UNI•C varsel og overvejer om der skal tildeles større pulje. |
Produktark UNI•Sikkerhed (pdf)
Liste over godkendt CPE-udstyr (pdf)
Teknisk vejledning i Cisco-routerens indbyggede firewall (pdf)
Om udstyrsabonnement (pdf) – ved fejlretning eller udskiftning af bl.a. routere, switche og UNI•Gateway købt hos UNI•C dækker et udstyrsabonnement udgifterne.
Kontakt Kundeservice

Tlf. 35 87 85 90,
mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00,
fredag kl. 8.00 - 14.00
e-mail: kundeservice@uni-c.dk
Priser og bestilling

Se priser på UNI•Sikkerhed.
UNI•Sikkerhed bestilles hos UNI•C Kundeservice, der også kan hjælpe med rådgivning om valg af netværksudstyr.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg
