Domænenavn

Som kunde hos UNI•C, kan vi hjælpe dig med at registrere et domænenavn - altså en adresse du er kendt med på internettet, og som er med til at gøre dig og dit firma eller din organisation synlig.
Domænenavnet er dit kendetegn på internettet
Et domænenavn er et navn for en tjeneste på internettet, fx er www.uni-c.dk UNI•Cs domænenavn. Når man fx i sin browser skriver www.dr.dk/p3, er det en web-adresse under domænenavnet www.dr.dk.
Domænenavnet anvendes også i e-mail-adresser, fx postmodtager@domænenavn.dk.
DNS, Domain Name System, sørger for at omsætte hostnavnet, altså webserverens fulde navn fx www. til en IP-adresse (fx 129.142.20.35).
Når brugeren taster et web-servernavn i sin browser, anmoder computeren en DNS-server om IP-adressen, og brugeren kan nu se det ønskede website.
Fordele ved UNI•C domænenavn
- Gratis hosting af domænenavnet
- Adgang til at blive registreret på en professionelt drevet DNS-server
- Et domænenavn, der kan anvendes til website, e-mail-adresser og andre services, herunder ftp, syslog, ICQ, lpr, etc.)
- Muligheden for at lade UNI•C stå for driften af disse services
Teknikken bag UNI•C domæneregistrering
En webserver hedder www.domænenavn. dog kan selve domænenavnet også henvise til en IP-adresse, så brugeren kan nøjes med at skrive domænenavn i webbrowseren og udelade www.
DNS bevirker desuden, at du kan fortsætte med samme domænenavn, selv om du skifter IP-adresse og dermed også internetudbyder (ISP). Det har den fordel, at du kan beholde din eksisterende internetadresse på visitkort og reklamemateriale.
For at kunne registrere.dk domænenavne skal man være registrator hos dk-hostmaster, og det er UNI•C.
Før du vælger domænenavn
Dine brugere skal uden besvær kunne finde frem til din internetadresse og få de informationer eller serviceydelser, de leder efter.
Det mest almindelige er derfor, at domænenavnet er baseret på firmaets navn eller eventuelt på et produktnavn.
Alle internetadresser skal derudover indeholde enten en geografisk henvisning -.dk - eller en henvisning til virksomhedens art for eksempel.org.
Hvis din virksomhed opererer på udenlandske markeder og ønsker at give kunder fra mange forskellige lande adgang til hjemmesiden, vil det være oplagt at benytte domænenavn.com i stedet for.dk.
Domænenavnet kan også anvendes til at give virksomhedens medarbejdere individuelle e-mail-adresser, f.eks. postmodtager@domænenavn.dk.
Når du vælger domænenavn skal du være opmærksom på, at navne med æ, ø, å og é ikke har helt samme funktionalitet som de klassiske og ikke virker i alle sammenhænge.
Målgrupper for UNI•C domæneregistrering
Du skal være kunde hos UNI•C, for at registrere et domænennavn igennem os.
Hvis du har UNI•C tjenesteabbonnement
Hvis du har UNI•C tjenesteabbonnement, kan du udfylde bestillingsformularen, hvis du skal have registreret et abonnement.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte UNI•C Support
Kunde på Forskningsnettet eller UNI•C i øvrigt
Hvis du repræsenterer en af Forskningsnettets tilknyttede institutioner eller er kunde hos UNI•C i øvrigt, kan du registrere dit domænenavn ved at sende en mail til dns@uni-c.dk
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte salg på salg@uni-c.dk eller telefon 35 87 83 30.
Priser

Vælger du at registrere dit domænenavn hos UNI•C, koster en oprettelse 200 kr. inklusive et års brug af domænenavnet, samt 60 kr. i årsabonnement, der opkræves direkte af DK-hostmaster.
Har du allerede et domænenavn hos en anden internetudbyder, kan du få flyttet domænenavnet til UNI•C. Denne service koster ligeledes 200 kr.
Ved.com,org,net domænenavne faktureres direkte yderligere $70 for de første to år, dernæst $35 pr. efterfølgende år. Denne transaktion gøres mest praktisk og billigst af kunden selv, men UNI•C hjælper naturligvis gerne, hvis du er i tvivl om noget.
Alle priser er ekskl. moms.
Drift af domænenavn
I praksis skal virksomhedens domænenavn registreres på en navneserver også kaldet en DNS-server. Serveren er en teknisk forudsætning for at have et domænenavn og er normalt placeret hos UNI•C. Du kan også vælge selv at installere en server og stå for driften af din egen DNS-server. Det kræver dog, at serveren på forhånd er registreret. Placeringen af serveren er uafhængig af, hvor websider, e-mail-server og andre services er placeret.
Ved at lade UNI•C stå for DNS-hosting af dit domænenavn sikrer vores navneservice dig en optimal driftssikkerhed, 24 timers overvågning og backup. På denne måde undgår du at bruge ressourcer og kræfter på at etablere og vedligeholde løsningen.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg



