Menu
• Indhold

Overblik over kursusaktiviteten

 

EfterUddannelse.dk

EfterUddannelse.dk samler medarbejdernes kursusaktiviteter på AMU-kurser. Det gør den samlede kursusadministration meget overskuelig, mener Metro Service’s uddannelseschef.

Hos driftsselskabet Metro Service foregår alle tilmeldinger til AMU-kurser digitalt via portalen EfterUddannelse.dk, og det har givet virksomheden et helt andet overblik over medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, end man havde før.

Metro Service står for drift og vedligeholdelse af den københavnske Metro, og hvert år er 70-80 medarbejdere på AMU-kurser. De fleste af kurserne handler om teknisk-faglige fagkundskaber, for eksempel svejsekurser, truckførerkurser og it-kurser for teknikere. Cirka 30 procent af kurserne er forskellige typer af grundlæggende lederuddannelse.

 

Supplement til HR-system

Ifølge virksomhedens uddannelseschef, Erling Krog, har EfterUddannelse.dk givet virksomheden et overblik, som det var svært at skabe dengang oplysningerne stod på papir, der var sat ind i mapper på hylderne.

EfterUddannelse.dk fungerer nærmest som et godt supplement til HR-systemet for AMU-området:

- Her har vi et samlet overblik over, hvilke kursustyper vi har planlagt og brugt, og hvilke medarbejdere der har taget hvilke kurser. Det er blevet meget mere overskueligt end dengang, vi havde det på papir i mapper, siger han.

 

Tilmelding uden ventetid

Med EfterUddannelse.dk er også selve kursusadministrationen blevet mere smidig. Hvor man før skulle indsende et ansøgningsskema på papir og vente på at få det retur, klares det hele nu på én gang på pc’en, og det tager kun få minutter.

- Vi behøver ikke engang at vente på, at der kommer en bekræftelse retur, for allerede før man tilmelder, kan man se antallet af ledige pladser. Man kan slet ikke søge, hvis der ikke er plads. Før skulle man først kontakte skolen, og så var der noget papirarbejde inden bekræftelsen kom. Det er langt enklere med dette, siger Erling Krog.

Prisoplysningen får han automatisk, når han melder til.

 

Man får det hele at vide

For Erling Krog har det ikke været svært at komme i gang med at bruge EfterUddannelse.dk.

- Det er ikke svært. Der er ikke så meget at huske, for når man først er logget ind, er det godt forklaret og logisk at bruge, siger han.

 

Brugererfaringer

Se andre artikler om brugen af EfterUddannelse.dk. Artikler og billeder kan frit bruges af AMU-skoler.

Casehistorier fra virksomheder: