Nyheder og nyhedsbreve
Det europæiske skolenet – European Schoolnet – holder sin årlige EMINENT-konference sammen med Uddannelsesforum. På den måde udvider Uddannelsesforum for alvor sit internationale program.
Det europæiske skolenet holder hvert år en EMINENT-konference, hvor førende aktører inden for den europæiske undervisningsverden mødes for at drøfte den seneste udvikling inden for it og undervisning.
I år holdes EMINENT-konferencen i Bella Center og bliver slået sammen med Uddannelsesforum.
Mød lærere fra hele Europa
EMINENT-konferencen begynder den 8. november med et selvstændigt ”Classical programme” og glider derefter sammen med Uddannelsesforum den 9.-10. november. Her får deltagerne på Uddannelsesforum mulighed for at vælge i det udvidede internationale program med EMINENTs sessioner og workshopper.
Uddannelsesforum bliver dermed stedet, hvor deltagere fra den danske undervisningsverden får en enestående chance for at møde lærere fra hele Europa og gå i dialog med oplægsholdere og deltagere på de internationale workshopper om naturvidenskab, it og pædagogik.
Europæisk e-læringspris
Hvert år uddeler European Schoolnet de årlige eLearning Awards for bedste anvendelser af it i undervisningen, og det vil også ske i år i Bella Center.
De præmierede projekter og undervisningsforløb bliver præsenteret på Uddannelsesforum.
EMINENT-logo. Læs mere om EMINENT.
Om
EMINENT
EMINENT er en årlig konference, som holdes af EUN, European Schoolnet, der er et konsortium bestående af 31 europæiske undervisningsministerier.
EMINENT står for Experts Meeting in Education Networking og er et forum, hvor førende aktører inden for den europæiske undervisningsverden drøfter den seneste udvikling inden for it og undervisning.
Læs mere om Uddannelsesforum.
Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet eKOMMUNI•CATION og få nyheder til dit uddannelsesområde på mail ca. 10 gange årligt. Du kan vælge blandt emnerne:
- Generelle informationer
- Indhold til undervisningen
- Vidensdeling og kommunikation
- Net og sikkerhed.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg

