Nyheder og nyhedsbreve
En ny folder præsenterer i kort form alt det, gymnasieeleverne kan bruge EMU til. Folderen kan rekvireres på uni-c.dk.
På emu.dk findes en målrettet indgang for eleverne på de gymnasiale uddannelser. Her kan eleverne fx få svar på tværfaglige spørgsmål i ”Studieværkstedet”. Her kan de få inspiration til de enkelte fag i ”Faglig vinkel”. Og her kan de orientere sig om deres fremtidsmuligheder i ”Hvad kan jeg blive?”. (Se mere via indgangen emu.dk/gym/elever).
En række af mulighederne præsenteres nu i en firesiders folder for eleverne fra de gymnasiale ungdomsuddannelser stx, hf, hhx og htx.
Træneren og andre værdifulde resurser
Folderen omtaler også den spritnye tjeneste Træneren, hvor eleverne på egen hånd kan træne deres faglige færdigheder i fag som dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik.
Desuden lister folderen en række steder på emu.dk, som er nyttige at kende. Det gælder fx e-museum.emu.dk, der giver direkte netadgang til museernes undervisningsresurser, og skoda.emu.dk, der har pressefotos og artikelsamlinger fra alle større danske dagblade. Fagsiderne for lærerne, som også i nogen grad kan benyttes af elever, nævnes også.
Folderen kan downloades som pdf eller rekvireres på papir på uni-c.dk/materialebestilling.
Eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser kan ikke få hjælp til alt på emu.dk, men der er faktisk en hel del at komme efter. Det kan de nu få en hurtig præsentation af i folderen ”Få hjælp til det meste på emu.dk/gym/elever”. Folderen kan rekvireres på uni-c.dk/materialebestilling.
Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet eKOMMUNI•CATION og få nyheder til dit uddannelsesområde på mail ca. 10 gange årligt. Du kan vælge blandt emnerne:
- Generelle informationer
- Indhold til undervisningen
- Vidensdeling og kommunikation
- Net og sikkerhed.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg

