Nyheder og nyhedsbreve
Netop nu, hvor VM-feberen koger, sparker FaktaLink en perspektivrig bold på banen. Det er lige til en VM-lektion.
Det er genialt, det der.
De fleste kender udsagnet og ved sådan ca., hvad det betyder: Laudrup og dansk genialitet på den internationale fodboldarena.
Nærmere bestemt drejer det sig om Michael Laudrups elegante dribletur mod Uruguay ved VM 1986 i Mexico, der fik Svend Gehrs til at flyde over: "Han skyder, nej, han venter. Uhhh, det er genialt, det der!"
Ca. halvdelen af Danmarks befolkning, der langsomt, men sikkert er ved at udskifte hjernen med en roterende VM-fodbold, elsker bare det tv-klip.
Det fylder os med andagt og tro før de skæbnesvangre kampe mod Holland, Japan og Cameroun.
Perspektiv på VM-feberen
Når man har det sådan, er det svært at samle tankerne om andet. Og det gælder selvfølgelig også i skolen, for eleverne og måske også for læreren?
Her er det så, FaktaLink kommer på banen med en lille faktuel beskrivelse, der perspektiverer VM-feberen:
Hvad er FIFA? Hvornår opstod ideen til VM? Hvornår startede VM? Hvilken rolle spiller politik i VM-fodbold? Hvor store er indtægterne fra VM-fodbolden?
Kort og præcist stilles spørgsmålene. Og sagligt og faktuelt kommer svarene. Kortfattet og overskueligt for eleverne.
Han hamrede bolden i mål
De mest fascinerende fodboldlegender trækkes frem: Pelé, Maradona og Zidane. Og hver enkelt slutrunde omtales med finale, vinder og mest bemærkelsesværdige begivenheder.
Det er måske ikke alle, der mener, at det er vigtigt at vide, at Gert Müller – ”Der Bomber” – i finalen ved VM i 1974 mod Holland kort før pausen dukkede op og ”snuppede bolden og hamrede den ind bag den hollandske målmand” til føring og vinderresultatet 2-1.
Men for fodboldelskere – og dem er der som bekendt rigtig mange af – er det slet ikke så tosset med lidt struktur på tilværelsen og en liste at slå op i.
Sparker gang i en VM-lektion
Så det korte af det lange er: Her er en FaktaLink-artikel, der kan sparke gang i en VM-lektion og give det hele lidt perspektiv.
Og det kan den, fordi den let og sagligt beskriver historie, regler og rammer for alt det, vi i denne tid brænder for og elsker.
Det er genialt, det der.

Det er ikke på billedsiden FaktaLink-artiklen om VM I fodbold udmærker sig. Til gengæld er der masser af faktuelle informationer.
Om
FaktaLink
FaktaLink er en samling af artikler, der giver en introduktion til og en uddybende information om aktuelle og klassiske emner. Den enkelte artikel har links til videre læsning på internettet og henvisninger til illustrationer, artikler, bøger, tv- og radioindslag m.m. om et givent emne.
Nye artikler lægges på nettet med jævne mellemrum. Artiklen ”VM i fodbold” blev lagt på nettet den 8. juni.
FaktaLink er en del af SkoDa, Skolernes Databaseservice, som skolerne kan abonnere på. Du får adgang til SkoDa og dermed FaktaLink via dit UNI•Login.
Gå til SkoDas webside, hvor du kan logge på FaktaLink.
VM med emu.dk
På EMU kan du finde syv nye højkvalitetsfilm, undervisningsforløb, faglige sider om fodbold, om Sydafrika, sport og kultur.
Det er til grundskolen (elever og lærere) og til ungdomsuddannelserne. Endvidere er det målrette tværgående emner på forskellige niveauer.
Alt er samlet på en side, så du kan vælge fag og niveau og lave en hurtig planlægning af et aktuelt emne til din undervisning. Giv de fodboldinteresserede elever linket, så kan de selv finde film og fakta om fodbold.
Tilmelding til nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet eKOMMUNI•CATION og få nyheder til dit uddannelsesområde på mail ca. 10 gange årligt. Du kan vælge blandt emnerne:
- Generelle informationer
- Indhold til undervisningen
- Vidensdeling og kommunikation
- Net og sikkerhed.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg
