I sandhedens tjeneste

Poul Nesgaard sætter hverken sit eller Filmskolens lys under en skæppe. Men også folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremhæver han som vitalt afgørende for vores fremtid. – Mød Poul Nesgaard på Uddannelsesforum.

De fleste bare lidt voksne danskere kender nok bedst Poul Nesgaard fra DRs Børne-og Ungeafdelings udsendelser – udsendelser som fx ”I sandhedens tjeneste”, hvor han uddelte ”Den gyldne skovl” og frygtløst manøvrerede rundt med højtstående politikere og andre notabiliteter.

En ung flab – sjov, provokerende, grænsende til det uforskammede. Og hele tiden ekstremt nærværende og på forkant med situationen.

Nu tager han – 57 år og lettere grånet – venligt imod UNI•Cs to udsendte, der ret benovede (det er jo trods alt rektors kontor på selveste Den Danske Filmskole) får sat deres beskedne videoapparat på stativ og lægger an til fotografering og optagelse af interview.

Familiefotografiets glamourøse fremstillingsform

Poul Nesgaard er venligheden selv og starter på en flydende beretning om Filmskolen. Men der går ikke mange minutter, før han begynder at reflektere situationen og kradse i den glatte overflade.
Han kan simpelthen ikke lade være.

– Ja, jeg sidder her, du sidder der. Vi gennemfører spillet, og I kommer hjem med det I skal. Hvis jeg først skulle lære dig at kende, som det menneske du var – og omvendt – jamen, så skulle vi gennem mange konflikter, før vi overhovedet kunne tale om, at vi kendte hinanden.

– Så det er meget godt, at vi opererer på den her overflade. Jeg plejer at kalde det familiefotografiets glamourøse fremstillingsform, som vel er det mest forlorne billede, man kan tage. For det foregiver noget. Vi foregiver alle sammen noget.

– Men lad os bare blive på den overflade, så vi kan sidde og snakke sammen, fornuftigt, hæhæ, og lige efter bogen, siger han.

Sandheden under overfladen

Men der er en mening med galskaben.

For det, Poul Nesgaard indkredser, er det, Filmskolen beskæftiger sig med. Alt det, der ligger under overfladen, den ”sandhed og erkendelse”, som han siger, som eleverne på alle skolens ni linjer søger at nå frem til i deres produktioner.

Og de resultater opnås kun gennem konflikter, kaos og desorientering.

– Som leder befinder jeg mig i dette akvarium, hvor alle disse tanker og alle disse temperamenter, udvekslinger, gnidninger og konflikter opstår.

– Og der skal jeg som leder kunne rumme alt det, der sker. Jeg skal kunne rumme nogle mennesker, som går meget langt væk fra det, man normalt opfatter som acceptabelt, anstændigt og fornuftigt, siger Poul Nesgaard.

Filmskolen er omdrejningspunktet

Filmskolens betydning er på ingen måde perifer. Den er derimod central for den danske kultur og uddannelsesverden.

– Tidligere var Filmskolen et sted, der måske gav et afkast i form af nogle gode film, siger Poul Nesgaard.

– Men i dag står skolen som noget meget centralt. Filmskolen er blevet omdrejningspunktet i forhold til hele den moderne kommunikationsverden.

– Og den placering er afgørende for, hvordan vi takler den globale udfordring.

En tsunami af forandring

– I Danmark har vi levet som i Edens have i mange år. Men den tid er forbi. Vi er blevet koblet sammen med hele verden. Vi er knyttet sammen globalt som forbundne kar, og vandlåsen som beskyttede os i mange år – så vi kunne leve her, og de andre leve der – den er væk.

– Det går så lynende hurtigt, og markederne forskyder sig, og Kina og de asiatiske lande har vist, at de kan kommunikere ind i en moderne verden og generere stort overskud, selv om de har nogle helt andre styrelsesformer end vores demokrati.

– Der er ikke noget at gøre. Sådan er det, og vi må indse det. Vores tid i den fantastiske Edens Have er ved at være forbi. Vi har en tsunami hængende lige over hovedet.

Elevens potentiale skal foldes ud

Det er i dette felt og under disse betingelser, Filmskolen opererer. Men ikke bare filmskolen, hele den danske uddannelsesverden må have fokus på problemet.

– Folkeskolen og gymnasiet er vitalt afgørende for, om vi overlever som velfærdssamfund de næste 15 år, siger Poul Nesgaard.

– De to skoleformer har selvfølgelig nogle helt andre vilkår at arbejde under end Filmskolen. Det er jo masseuddannelser med eksamen og prøver. Og det stiller nogle meget store krav til lærerne her.

– Opgaven for lærerne i folkeskolen og gymnasiet er at arbejde sig ud af den standardisering, de er underlagt, og i stedet opdyrke det originale. De skal se hver enkelt elev som noget fuldstændig særligt. Det er det, tiden kræver. Hver resurse – underforstået hver elev – skal sættes i en situation, hvor elevens potentiale bliver foldet ud. Og det er en kanon udfordring.

Ingen glamourøs fremtid

Hvordan det skal lykkes, kan Poul Nesgaard nok ikke klart udmønte i sit foredrag om kreativ ledelse.

Han har ingen gylden nøgle til en glamourøs fremtid eller nogen gylden skovl til at fjerne udfordringerne med.

Men mon ikke lærere og skoleledere kan få en provokerende inspiration og et lille glimt af den underliggende sandhed, når han indtager podiet i Bella Centeret?

Kom og hør ham onsdag den 10. november.