Er it med til at gøre uddannelserne overfladiske?

Uddannelserne er blevet mere overfladiske, og visse dele af it-anvendelsen har været medvirkende til at føre i den retning, siger samfundsforsker Johannes Andersen, der holder foredraget ”Ungdomskulturer før og nu” på Uddannelsesforum 2010.

Hvis nogen skulle få den tanke, at Uddannelsesforum er én lang bevidstløs hyldest til informationsteknologien, kan de godt tro om igen.

Johannes Andersen, der skal tale om ungdomskulturer før og nu på Uddannelsesforum, er i hvert fald ikke bange for at se kritisk på fænomenet.

Amerikansk uddannelsesideal

– I de sidste 15-20 år er vores uddannelser blevet præget af det amerikanske uddannelsesideal, der giver større fleksibilitet, men samtidig er mere overfladisk, siger Johannes Andersen.

– Vi har standardiseret uddannelserne – det er hele modellen med bachelor- og kandidatuddannelserne et godt udtryk for – og konsekvensen er, at fordybelsen går ud af uddannelserne.

– Og visse dele af brugen af it har uden tvivl været med til at føre os i den retning. Det drejer sig meget om hurtigt at lære nogle nye kompetencer, så man fx kan lave en hjemmeside, så man kan bruge nogle nye programmer, og så man kan lære at operere interaktivt på nettet, siger Johannes Andersen.

Trends er vigtigere end uddannelse

Samtidig med denne udvikling er der også sket noget med de unges forhold til uddannelserne:

– De unge opfatter ikke uddannelserne som specielt vigtige mere. Uddannelse, det er ikke mere en nøgle til social mobilitet som tidligere. Det er nok nødvendigt, føler de unge, at vælge en uddannelse for ikke at få forringet deres tilværelse, men det er ikke som tidligere en nøgle til noget mere.

– I stedet for går de unge efter det, der er ekstra smart. Og for at finde det er de meget obs på, hvordan udviklingen er, og det kræver et stort medieforbrug at afdække de forskellige trends, siger Johannes Andersen.

Amnesty International er smart

– Det kan være mange forskellige ting, det gælder. Det kan være venstrefløjens værdier, der pludselig bliver sat højt. Ikke fordi de unge er blevet antikapitalistiske, men det kan være noget med, at det er synd for nogen, ulandene fx, det kan være, det er noget med, at Amnesty International er smart, eller det kan være alternative fester i Kødbyen i København, der pludselig er på dagsordenen.

– Det kommer helt an på, hvad det er, der rører sig. Og viften af muligheder er blevet meget større end tidligere.

Fra selvværd til selvtillid

– Tidligere havde de unge et selvværd i forhold til uddannelse og arbejde. Det har de ikke mere.

– I stedet har de unge selvtillid. De er gode til at føre sig frem, og det er i den forbindelse, de har brug for de smarte ting. De kaster sig ud i X-faktor, hvor de kan få bekræftet sig selv. Og de fører sig frem i facebook – egentlig ikke for at kommunikere med andre, men mere for at spejle sig selv.

– Selvværdet er gået fløjten, de unge føler sig ikke forankret i nogen sammenhæng mere, de føler sig ikke forpligtet i forhold til et fællesskab, siger Johannes Andersen.

Hen mod et fællesskab

Hvordan vi kan få gendannet dette selvværd eller denne bevidsthed om at indgå i et forpligtende fællesskab, ser Johannes Andersen som en meget vigtig opgave for uddannelserne.

– Det er vigtigt, at de unge føler, de tilhører et fællesskab, at de føler et ansvar og har en vis disciplin, så de fx vil læse på deres lektier, siger Johannes Andersen.

Hvordan det så skal realiseres, er ikke så ligetil. Men Johannes Andersen giver alligevel et par bud på det i sin session på Uddannelsesforum.

Og måske har han også et bud på, hvordan man kan bruge it konstruktivt i uddannelserne.