Nyheder og nyhedsbreve
Erfaringen viser, at skolerne har mest behov for support til SkoleIntra i starten af det nye skoleår. Derfor tilbyder UNI•C Support nu nye muligheder for hjælp til forberedelsen af nyt skoleår i SkoleIntra.
På SkoleIntra-træffet i marts holdt UNI•C Support to gange sessionen med overskriften ”Når sommerferien truer – Nyt skoleår med SkoleIntra”. Det viste sig at være et emne, som der var meget stor interesse for.
Statistikken viser da også, at det netop er i forbindelse med skift til nyt skoleår, at skolerne har allermest brug for support.
Derfor tilbyder UNI•C Support nu to nye muligheder for hjælp til forberedelsen af det nye skoleår.
Ny huskeliste
En ny huskeliste for SkoleIntra-administratorer beskriver en række af de forhold, man skal være opmærksom på i forberedelsen af det nye skoleår. Skift til nyt skoleår griber ind i rigtig mange forhold vedrørende fx elever, klasser, lærere, teamsammensætning og skemaer, og de fleste SkoleIntra-administratorer kan have gavn af at orientere sig i huskelisten.
Huskelisten vedrørende nyt skoleår er tilgængelig i SkoleIntra version 4.9. For skoler, der anvender KMD Elev eller Tabulex TEA som elevadministrativt system, gøres elevdata vedrørende nyt skoleår tilgængelige den 29. juni kl. 10.00.
Særskilt konsulenthjælp
Mange skoler har efterspurgt en mulighed for mod betaling at få særskilt konsulenthjælp fra en af de erfarne SkoleIntra-medarbejdere hos UNI•C Support.
Denne mulighed lanceres nu på forsøgsbasis i perioden fra den 25. maj og frem til den 9. juli. I denne periode kan skolerne booke en telefonkonsultation hos en erfaren konsulent på et tidspunkt, som passer skolen, og få hjælp til det nye skoleår med SkoleIntra.
Skolerne får en kvittering fra konsulenten vedrørende aftalen, og konsulenten forbereder sig på konsultationen, herunder også særlige udfordringer som fx klassesammenlægninger eller -delinger.
Vi forventer, at selve telefonsamtalen kan klares på en halv times tid, og for forberedelse og telefonkonsultation vil skolen modtage en samlet regning på én times konsulenthjælp á 800 kr. ekskl. moms.
Muligheden for særskilt konsulenthjælp er et forsøg, og den ændrer selvfølgelig ikke på den almindelige adgang til support af SkoleIntra.

Læs mere om SkoleIntra på www.skoleintra.dk.
SkoleIntra er en af UNI•Cs markedsstyrede aktiviteter.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg
