Nyheder og nyhedsbreve
SkoDa – Skolernes Databaseservice – giver nu adgang til den internationale erhvervsdatabase Amadeus. Tirsdag den 23. marts introduceres Amadeus på et lille gratis webkursus, som du kan følge fra din egen computer.
Lærere og elever på ungdomsuddannelserne får nu adgang til erhvervsdatabasen Amadeus, der har omfattende virksomhedsoplysninger om 14 mio. virksomheder i Europa.
Introduktion på web
Tirsdag den 23. marts kl. 14.30-15.30 kan alle, der ønsker det, deltage i en webintroduktion til erhvervsdatabasen, som man kan følge på sin egen computer.
Introduktionen omfatter:
- Almindelig introduktion til søgekriterier
- Muligheder for industrianalyser
- Peer Group analyser, dvs. visning af firmaer, der ligner hinanden
- Generel introduktion til databasens informationsmuligheder
- Anvendelse på uddannelsesinstitutioner.
Introduktionen er naturligvis gratis.
Du skal blot skrive til amadeusintro@skolekom.dk for at tilmelde dig. Herefter modtager du oplysninger om, hvordan du deltager.
Beta-indgang
Indtil videre er Amadeus markeret som en ”betaversion” på SkoDa, men det betyder ikke, at Amadeus er ved at blive tilrettet. Det betyder ganske enkelt, at selve adgangen til basen stadigvæk er under tilretning.
Som adgangen er lige nu, kan du komme ud for at få en fejlmeddelelse ved indlogning, men så må du prøve igen lidt senere.

Amadeus – den nye erhvervsdatabase på SkoDa – introduceres gratis på web den 23. marts kl. 14.30. Du kan tilmelde dig introduktionen på amadeusintro@skolekom.dk.
Om UNI•C
Kontakt
Nyheder og nyhedsbreve
Publikationer
Job
English
Sitemap
Teknik
Oplæsning
Søg
