Han har forskningsbaserede bud på hvordan undervisningen kan gøres bedre

På baggrund af de nyeste forskningsresultater giver Niels Egelund på Uddannelsesforum nogle bud på hvad skoleledere og lærere kan gøre for at forbedre undervisningen.

Hvis du er interesseret i at vide hvad den nyeste forskning og de nyeste undersøgelser inden for grundskoleundervisningen viser, så er det en god ide at komme på Uddannelsesforum og sørge for at få en plads på sessionen ”Skoleledelse – hvad virker?”

Her fortæller Niels Egelund nemlig om hvilke pejlinger skoleledere og lærere kan tage af de nyeste forsknings- og undersøgelsesresultater.

Det vigtigste er gode relationer

Niels Egelund vil dels tage udgangspunkt i den forskningsbaserede viden som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning kan fremvise. Dette center der blev oprettet i 2006 under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har til opgave ud fra mange forskellige undersøgelser at uddrage og sammenstille viden om hvilken effekt bestemte pædagogiske tiltag har.

– Fra disse undersøgelser ved vi nu at de vigtigste kompetencer en lærer skal have, er relationskompetencer, altså evnen til at indgå i relationer – med elever og med kollegaer og ledelse, siger Niels Egelund.

– De næstvigtigste kompetencer er lærernes evne til at lede arbejdet i klassen, og de tredjevigtigste er de faglige kompetencer.

– Det er altså forhold som lederne skal lægge vægt på når de ansætter lærere, og når de vurderer de eksisterende lærere og måske beslutter sig for at give nogle af dem coaching og efteruddannelse.

1.800 lærere efteruddannes

Niels Egelund har også fingeren på pulsen når det gælder LP-modellen. LP står for ”læringsmiljø og pædagogisk analyse”, og modellen er helt uden sidestykke det største udviklingsprojekt i Danmark nogensinde.

Modellen anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø, og modellen etableres på skoler i treårige forløb med afsæt i et skoleårs begyndelse.

De første skoler begyndte i 2007, og i dag er der 395 skoler i 73 kommuner involveret, og ca. 18.000 folkeskolelærere efteruddannes i analysemodellen.

Udbredt begejstring på skolerne

– Det specielle ved projektet er at skolerne selv betaler for at være med og selv står for udviklingsarbejdet.

– Projektet lærer skolerne at tænke på en anden måde. De får en systemisk tilgang til udfordringerne, dvs. i stedet for at betragte eleverne som besværlige, så prøver de at lokalisere og ændre de faktorer der gør at eleverne ikke trives. På skolerne prøver man altså på i fællesskab at få en bredere betragtning af hvad der kan gøres anderledes.

– Indtil videre kan vi konstatere at der blandt de skoler der deltager, er en udbredt begejstring. Lærerne synes pludselig at de har fået et fælles sprog så de sammen kan drøfte problemstillingerne. Det har givet mere fokus på hvordan man leder klasser, og hvordan relationen til eleverne fungerer.

Jeg vil give nogle gode råd

– I mit foredrag vil jeg også komme ind på nogle internationale undersøgelser der viser om undervisningen er god eller ikke.

– Og så vil jeg fortælle noget om undersøgelsen af specialundervisnin-gens effekt, siger Niels Egelund idet han henviser til undersøgelsen ”Effekter af specialundervisningen” som han selv har været med til at skrive, og som blev udgivet i marts i år.

– Undersøgelsen viser hvordan undervisningen i klasserne bør tilrettelægges for at få størst rummelighed.

– Ud fra undersøgelsen vil jeg give nogle gode råd om hvordan man bør gribe undervisningen an sådan at alle elever kan være med, og sådan at det gavner hele klassen, siger Niels Egelund.

Hvad rådene nærmere går ud på, vil Niels Egelund ikke røbe. Det kan du høre på Uddannelsesforum den 3. november.
 
uddannelsesforum.dk