Computerspil er ikke bare noget der går over

Computerspil er kommet for at blive, og alle lærere burde tænke på at inddrage det i deres undervisning, siger dynamoen bag Højby Skoles brug af computerspil.

Det er ikke tilfældigt, at flere lærere på Højby Skole bruger computerspil i undervisningen. De er nemlig blevet inspireret og hjulpet godt i gang af deres skolebibliotekar Ella Myhring.

I flere år har hun været med til at afprøve mulighederne ved at inddrage spillene i undervisningen, og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at skolerne må tage spillene alvorligt.

– Computerspil er ikke bare noget, der går over, hvis vi venter længe nok. Vi bliver nødt til at beskæftige os med det, siger hun.

– Alle lærere burde i hvert fald prøve at tænke: Kan jeg bruge det her i min undervisning? Kan det på nogen måde komme ind i det, jeg går og laver?

– Især dansklærerne er oplagte. Alle dansklærere burde have noget med spil i deres undervisning. Ikke kun én gang, men flere gange, siger Ella Myhring.

Det er et godt springbræt

Den vigtigste grund til at inddrage spillene er, at de i dag fylder så meget i børnenes liv.

– Man kommer i kontakt med eleverne på en helt anden måde, når man prøver at gå ind i deres univers. Og hvis man interesserer sig for det, de laver i deres fritid, så giver det en meget bedre motivation hos børnene.

– Det er et godt springbræt til at komme i gang og blive fanget ind af det, man skal undervises i. Hvis en elev fx skal skrive en historie i dansk og er umotiveret og ikke ved, hvad han skal fortælle om, så kan man sige: Tag dit allerbedste computerspil, tag nogle billeder ud fra det, og så skriv: Hvad er det, der sker i det her spil? Og yes, så kører vi!

– For rigtig mange af børnene er det godt at tage udgangspunkt i et spil. Det er noget, der vedkommer dem, og noget, de er gode til.

En ny og vigtig genre

– Det er også vigtigt, at eleverne lærer at analysere spillene og forholde sig kritisk til dem: Hvordan er game-
play’et? Hvad skal man være god til for at komme videre i spillet? Og hvis vi sammenligner de her to spil: Er der noget, der hedder pigespil, og er der noget, der hedder drengespil?

– Man kan også beskæftige sig med personkarakteristikken. I spil er der ikke rigtig nogen personligheder. Personerne er mere stereotype, og her adskiller spillene sig fx fra romaner.

– Til gengæld kan du selv aktivt påvirke handlingen i et spil. Du er selv med til at skabe spillet. Mange spil er også første-persons-spil. Hvis du fx tager et spil som Patrician, der foregår i middelalderen, så er det jo ikke sådan, at børnene direkte lærer om middelalderen. Det er snarere sådan, at de agerer i middelalderen, og det giver en helt anden autentisk oplevelse.

– Det er vigtigt, at børnene lærer at sætte ord på og reflektere over de forskellige genrer. Hvordan påvirker det mig, når jeg læser en bog, når jeg spiller et spil, når jeg ser en film, når jeg læser et digt, en tegneserie eller what-ever?

– Spil hører med i hele det der spekter, og det må lærerne se at få øjnene op for, siger Ella Myhring.