Menu
• Indhold

Kursus: Video og jura

 

Kursus om video og jura

Kurset har været afholdt. Men vi arbejder på at gentage kurset senere på året. Skriv gerne til jura@uni-c-dk, hvis du er interesseret i at modtage en invitation.

Produktion og brug af video til undervisningsbrug bliver mere og mere almindelig.

Mange steder filmer man undervisningen og webcaster den på inter- eller intranettet. Eller man indspiller undervisningsfilm eller beder de studerende producere film som led i eksamensprojekter. På mange uddannelsesinstitutioner har man e-læringsenheder, der kan hjælpe med produktionen, og gøre den fin og professionel.

Men produktion og brug af film i undervisning skaber en række juridiske problemer. Og hvis ikke man kan håndtere dem på en ordentlig måde, kan det give problemer.

  • Hvilke rettigheder har de, der laver filmen, og hvordan sikrer de deres rettigheder?
  • Er retten til en undervisningsfilm hos den, der har lavet den, eller den undervisningsinstitution, han eller hun arbejder ved?
  • Hvilke rettigheder har de, der bliver filmet, ifølge ophavsrets- og persondataloven? Og hvordan skal deres samtykke se ud, hvis man vil være på den rigtige side af reglerne?
  • Skal man som lærer acceptere at blive webcastet?
  • Hvilke rettigheder har de studerende, der medvirker på ens undervisningsfilm?
  • Må man bruge varemærker i film? Og hvad med ting beskyttet af ophavsretsloven som f.eks. huse og møbler?
  • Hvilke rettigheder skal man huske at cleare, når man planlægger sin film?

Få svar på det, og meget mere, på kurset »Video og jura«. Det holdes af UNI•C og AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA).

Målgruppe:

Kurset henvender sig til alle, der interesserer sig for at bruge video i undervisning, herunder undervisere, medieproducenter, ansatte i e-læringsenheder og AV-afdelinger, IT-systemfolk m.fl.

Pris:

Pris: 800,- kr. pr. deltager. Frokost og kaffe indgår som en del af kurset.

Undervisere:

  • Chefkonsulent Henrik F. Ahlers, AC
  • Lektor, ph.d. Clement Salung Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Formand for UBVA professor, ph.d. Morten Rosenmeier

 

UBVA logo

Bryder du loven?

GO GO eller NO GO?
Se, hvad man må eller ikke må, når det gælder e-læring og jura.

Nyheder fra E-læring og jura

 

Jurakalenderen

Arrangementer

Gratis kurser i ophavsret 2012

Se mere her (02/01 2011)

Kontakt

Ikon: Justitia


Projektleder Helle Meldgaard
e-mail: jura@uni-c.dk
Tlf. 8937 6559

Jurabl§ggen

paragraftegn


Du er meget velkommen til at sende os spørgsmål om e-læring og jura
e-mail: jura@uni-c.dk