Bragte internettet til Danmark

Da UNI•C midt i 80’erne sørgede for, at de danske universiteter kom i forbindelse med det internationale internet, var der ikke ret mange uden for universitetsverdenen, der kendte til nettet.

Efter således at have etableret universiteternes internetforbindelse skaffede UNI•C også som de første internettet ud til private hjem i Danmark. Den 2. september fejrer UNI•C 25 års jubilæum som et fælles nationalt it-center og ser tilbage på en lang pioner-gerning for at give alle danske uddannelsesinstitutioner netadgang og de bedste it-muligheder.

Faktisk måtte UNI•C have dispensation fra Finansministeriet til at bruge den amerikanske internet-protokol i stedet for de europæiske protokoller, som EU arbejdede for:

- Det var helt exceptionelt, for som medlem af EU skulle Danmark jo følge det, der var vedtaget på europæisk plan. Men Nordisk Ministerråd kom med en bevilling til, at de nordiske lande kunne lave et fælles forskningsnet, NORDUnet, og så viste det sig, at det kun kunne lade sig gøre at lave et velfungerende net, hvis man brugte den amerikanske internet-protokol, for der var ikke masseproduceret udstyr til de europæiske protokoller. Til internettet var der udstyr, og det virkede, derfor valgte man det på nordisk plan, og så blev det også accepteret her i Danmark, fortæller UNI•Cs administrerende direktør Dorte Olesen.

Da brugen af internettet senere blev formelt accepteret, bredte det sig som bekendt som en steppebrand over hele Europa, og resten er historie.

- Forskningsnettet spiller stadig en afgørende rolle for udviklingen, fordi det er på teknologisk forkant.  Det er her, man hurtigt bygger videre ovenpå den helt grundlæggende forskning. Det er her, forskningen omsættes til praksis, fortæller Dorte Olesen.

I dag sender  UNI•C selv lys gennem de optiske fibre, der bærer Forskningsnettet. Nettet er netop opgraderet til 10 Gbit/s.

I samarbejde med Undervisningsministeriet sørgede UNI•C også for at få alle danske skoler koblet på nettet i form af Sektornettet. Dermed blev Danmark det første land i verden, der havde alle uddannelsesinstitutioner koblet på internettet på en god og sikker netforbindelse.

En anden stor pionerbedrift på UNI•C er indsatsen for it-sikkerhed. I 1988 var det således UNI•C, der fremskaffede de beviser, der førte til dom i Danmarks første hackersag. Tre år efter, i 1991, dannede UNI•C et af de første Computer Emergency Response Teams uden for USA, DK•CERT. Her samles oplysninger om sikkerhedsproblemer med hackere, vira og andre trusler.

En helt ny aktivitet er GovCERT, som hører under IT- og Telestyrelsen. DK•CERT leverer nogle af GovCERTs ydeIser i samarbejde med styrelsen. GovCERT skal tage sig af sikkerhedshændelserne på det statslige område, mens UNI•C forsat betjener forsknings- og uddannelsessektoren og leverer it-sikkerhedsinformation til borgerne generelt og til de små og mellemstore virksomheder. Arbejdet med GovCERT bygger direkte ovenpå UNI•Cs årelange internationale aktiviteter på sikkerheds-området.

- Der er jo et internationalt net af folk, der lynhurtigt informerer hinanden om sikkerhedsproblemer, og som skal kunne stole på hinanden. Man skal være inde i kredsen for at få informationer, for at hindre misbrug. Det handler om at CERT-arbejdet er det eneste reelle redskab, der findes til at gå efter kilden til sikkerhedsproblemer, frem for bare at forsvare sig, forklarer Dorte Olesen.

Internationalt netværks- og sikkerhedssamarbejde har gennem årene været prioriteret højt i UNI•C. Dorte Olesen var således præsident for den europæiske forening for forsknings- og uddannelsesnet, Terena, fra 2003 til 2009, og hun betragter det internationale arbejde som meget vigtigt for at kunne løfte opgaven at levere sikkert og tidssvarende net.

Hovedopgaven for UNI•C for 25 år siden var at levere net og regnekraft til den beregningskrævende forskning og uddannelse. Siden er computere blevet mindre, billigere og mere kraftfulde, så uddannelsesinstitutionerne i høj grad selv har kunnet anskaffe de nødvendige maskiner. UNI•Cs opgaver har fulgt denne udvikling, så man nu leverer den infrastruktur og det indhold, som undervisningen bygges på.

- Vi kan godt være stolte af, at vi tidligt gav skolerne nem og billig adgang til en række undervisningsrelevante  kommercielle databaser, så man tidligt kunne bruge de nye muligheder i undervisningen. Andre lande er også meget imponerede over det nationale kommunikationsredskab SkoleKom, hvor alle danske lærere nemt kan nå hinanden, og hvor de har opbygget erfagrupper om fag og emner på tværs af hele landet, fortæller Dorte Olesen.

Der findes i dag 70.000 grupper på SkoleKom. Kommunikationen mellem skole og hjem foregår i næsten hele landet over SkoleIntra, hvor eleverne også finder deres lektier og afleverer deres opgaver.

På samme måde har UNI•Cs statistik-aktiviteter i de 25 år udviklet sig fra at være drift af statistiske programmer på store mainframes til at være design og gennemførelse af analyser i en større uddannelsessammenhæng. I dag har  UNI•C også ansvaret for  Undervisningsministeriets uddannelsesstatistikker og skaber dermed datagrundlaget for de politiske beslutninger på uddannelsesområdet.

Også administrative systemer er blevet UNI•Cs opgave. Alle landets erhvervsskoler og professionshøjskoler bruger de administrative systemer EASY og SIS.

Som noget helt nyt har UNI•C overtaget ansvaret for Undervisningsministeriets egen it, både den rent praktiske, daglige it-brug og på det strategiske niveau.

Yderligere oplysninger:
Adm. dir. Dorte Olesen, tlf. 33 87 88 40, e-mail dorte.olesen@uni-c.dk

Baggrund

UNI•C blev skabt i 1985 ved sammenlægning af de tre dengang 20 år gamle regionale edb-centre for forskning og uddannelse: NEUCC på DTU, RECKU på Københavns Universitet og RECAU på Århus Universitet. Virksomheden har stadig adresse i både Lyngby, København og Århus, og denne spredning giver dels en god kontakt til uddannelsesaktiviteterne i hele landet og dels en bred basis for rekruttering af medarbejdere.

En af UNI•Cs opgaver er at være på forkant og udvikle nye it-ydelser til forsknings- og uddannelsesverdenen. Når ydelserne bliver så almindeligt brugte, at der udvikles et kommercielt marked, trækker UNI•C sig ofte ud. Internettet er et eksempel på dette: Da nettet var blevet så udbredt til private hjem og virksomheder, at der var skabt et marked for internet, trak UNI•C sig ud af det og solgte sin internet-virksomhed til private. I dag udbyder UNI•C kun særlige internetydelser til skoler, forskning og uddannelsessteder.