Menu
• Indhold

Mød Danmarks astronaut og twit med potteplanten

Pressemeddelelse fra UNI•C:

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini åbner årets Uddannelsesforum, der foregår 8.-9. november i Bella Center. Uddannelsesforum er et teknologisk mekka for undervisningsverdenen. Man kan blandt andet høre om de første erfaringer med iPods i undervisningen, møde Danmarks første astronaut og lære at bygge sin egen solcelledrevne mobiloplader til cyklen.

Pressemeddelelser

Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini, er hovedpersonen ved åbningen af årets Uddannelsesforum. Hun holder den indledende tale efterfulgt af børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Anne Vang, og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl.

iPads i undervisningen

iPads er blevet det uundværlige instrument for undervisning på nogle danske folkeskoler og gymnasier, hvor man har stillet bøgerne i depot og i stedet udstyret eleverne med den smarteste teknologi.

På Uddannelsesforum  kan man høre om de pædagogiske muligheder, den nye teknologi giver, og snuse til de første erfaringer fra praksis i klasselokalerne.

Dansk astronaut

På konferencen kan man endvidere møde danske Andreas Mogensen, der for et år siden færdiggjorde sin uddannelse til astronaut og dermed blev Danmarks første astronaut. Han vil fortælle om selve uddannelsen, og han vil tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig skal bruge så mange ressourcer på at sende mennesker ud i rummet.

Både forskning og lavpraktisk

Uddannelsesforum er en årligt tilbagevendende konference og udstilling om it i undervisningen. Her er forskning og undersøgelser om værdien af it i undervisningen, og her er lavpraktiske tips til at få hverdagen i klasseværelset gjort spændende med it.

Her er altså både noget for den teknologi-usikre og for nørden.

Og naturligvis bliver der også lejlighed til at stifte bekendtskab med diverse gejl og gadgets.

På udstillingen, der foregår samtidig med konferencen, vil leverandører af teknologiske undervisningsmidler demonstrere, hvad teknologien kan bruges til, og forlagene viser deres digitale materialer.

 

 

 

 

uddannelsesforum lærere it
 

Om

Uddannelsesforum 2011

Uddannelsesforum 2011 foregår 8. og 9. november i Bella Center i København.

Uddannelsesforum arrangeres af UNI•C.

Læs mere på uddannelsesforum2011.emu.dk.

Der er fri adgang for pressen ved henvendelse i check-in under 'Foredragsholdere/Speakers'.

Flere oplysninger

Uddannelseschef Leo Højsholt-Poulsen, tlf. 35 87 66 30, email Leo.Hojsholt-Poulsen@uni-c.dk

Pressemedarbejder Lotte Davidsen, tlf. 35 87 88 10, mobil 26 24 54 18, email Lotte.davidsen@uni-c.dk