Både i naturfag, læsning og matematik klarer elever med indvandrerbaggrund sig fortsat markant dårligere end etnisk danske elever. Konklusionerne kommer fra PISA Etnisk, som blev gennemført i 2015, og som er tilknyttet PISA-undersøgelsen. På trods af en generel positiv udvikling i alle elevgruppers resultater i Danmark halter indvandrereleverne stadig væsentligt efter.

Samme tendens ses i de øvrige nordiske lande, hvor der også er et klart skel mellem indvandrerelever og elever fra det pågældende land – dog er skellet for andengenerationsindvandrere større i Danmark end i Norge og Sverige.

Vi kan gøre det bedre i Danmark, men der er ingen nemme snuptagsløsninger.

- Merete Riisager

"Vi står med et så omfattende et problem, at skolerne ikke kan løse det alene. Det er en bred samfundsudfordring, og resultaterne her peger på, at vi endnu ikke har fundet løsningen. Dertil kommer, at udfordringens omfang også afhænger af, hvor mange og hvem der kommer til Danmark. Vi ved, at forældrene spiller en vigtig rolle, og derfor hviler der et særligt ansvar på forældrene. De har en forpligtelse til at hjælpe med, at deres børn er parate til skolestart og kan tale dansk, og generelt bakke op om deres børns skole og skolegang, også selv om forældrene måske ikke taler så godt dansk selv. På skolerne skal vi blive bedre til at have høje, klare forventninger til alle elever – også elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan gøre det bedre i Danmark, men der er ingen nemme snuptagsløsninger,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

I naturfag, som er hovedområde for PISA 2015, scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 510 point, hvilket er 69 point højere end både første- og andengenerationsindvandrere. Også i læsning og naturfag scorer elever uden indvandrerbaggrund væsentligt højere end indvandrerelever.

PISA Etnisk viser også, at særligt førstegenerationsindvandrere klarer sig bedre end i 2012, hvor den seneste PISA-undersøgelse blev gennemført. Faktisk har de indhentet andengenerationsindvandrerelever.

Når det gælder de lavest præsterende elever, er andelen også større blandt elever med indvandrerbaggrund. Mens op mod 40 procent af eleverne med indvandrerbaggrund præsterer lavt i de tre fagområder – naturfag, læsning og matematik – gælder det for 11-13 procent for elever uden indvandrerbaggrund. Derudover er der væsentligt flere højtpræsterende blandt elever uden indvandrerbaggrund sammenlignet med indvandrerelever.

Undervisningsministeren og statsministeren har for kort tiden siden præsenteret en skolepulje på 500 millioner kroner, som skal være med til løfte de fagligt svage elever på 120 skoler. De skoler, der vælger at være med, bliver de næste tre år belønnet med et beløb på op til 1,5 millioner kroner årligt, hvis de formår at løfte deres svageste elever. Her er netop forældreinddragelsen et centralt indsatsområde.

Fakta om PISA Etnisk

  • PISA Etnisk er blevet gennemført i forbindelse med PISA 2009, PISA 2012 og PISA 2015.
  • I forbindelse med hovedundersøgelsen i PISA 2015 er en ekstra stor gruppe elever med indvandrerbaggrund blevet testet med det formål at få mere sikre data om denne gruppe elevers kompetencer og baggrund.
  • Gennem en særlig udtræksmetode og vægtning af elevbesvarelser sikrer konsortiet bag undersøgelsen, at hovedundersøgelsen er repræsentativ, selv om der er udtrukket ekstra mange elever med indvandrerbaggrund.
  • Førstegenerationselever defineres som elever, der er født i udlandet, og hvor begge forældre er født i udlandet. Andengenerationselever defineres som elever, der er født i Danmark, men hvor begge forældre er født i udlandet. Elever uden indvandrerbaggrund defineres som elever, hvor mindst en forælder er født i Danmark.

 

Sidst opdateret: 23. maj 2017